Hjælp - Vi er flyttet hjemmefra
22. september 2010

Så må jeg hellere få taget mig sammen til at skrive lidt

Hvad angår Pax har hans foreløbige reaktion været
1. Hjælp lad mig slippe lidt for ham
2. Skal kun ud 2 min. for skal sikre mig Bamse har det godt
3. Øv hvorfor er han ikke lidt større så vi kan lege lidt vildere

Ej, de unge herrer blevet meget glade for hinandens selskab. De bruger dagen til at ræse frem og tilbage i huset.
De bruger meget tid på at lege "fangeleg" eller kongens efterfølger. Ellers skal man bruge tid på at stjæle hinandens godbidder uanset antallet på gulvet.
Efter at Bamse er faldet til er han så godt som holdt op med at køre øjnene rundt og bruger derfor alt sin energi på at rende folk i hælene og helst gerne bide i dem og trække afsted med ens bukseben.
Nu hvor der er kamp om godbidderne er det endelig lykkedes mig at få Pax til at tygge tandbørster. Det foregår således at Pax tygger lidt på den, så stjæler Bamse den og Pax tilbage igen. Når tandbørsten så er ved at være opløst deler de den og spiser hver deres del.

Vi har også oplevet at Bamse bliver den fødte skuespiller. Igår da han og Pax legede inde i stuen for sig selv, begyndte Bamse lige pludselig at pive og klynke. Connie skynder sig ind til ham for at se hvad der sker. Hun bærer ham ind til mig for nærmere undersøgelse. Efter at kunne konstatere han ingenting fejler ligger en velanrettet Bamse med logrende hale og nyder al den opmærksomhed han lige fik.

Så der er massere at opleve og holde øje med....

Knus herfra

Elisabeth

15. september 2010
Hejsa toeselund.
 
En hilsen fra Vesta. At maile hører som sagt ikke til min spidskompetance , men prøver aligevel Tak for papirer og materiale. Vesta er ved at være faldet til. Fjorten dage hvor hun indrettede sig på sin nye situation. Og så tak for kaffe. Verden væltede igen. Jeg begynte på arbejde. Nye rutiner igen. Øv--.
Men nu er hun ved at have fundet ud af det også.I går kom min søde nabo lige over for at fortælle at hun aligevel havde nået at lufte Vesta den foregående dag (havde ellers meldt fra)
Vesta er meget glad for karen, som min nabo hedder. Så hun satte sig og så på Karen. Vi fattede ikke noget. Så gik hun rundt om Karen. og sagde vov. Så fattede de dumme mennesker endelig hvad Vesta forsøgte at komunikere. Når Karen kommer over, er det jo for at lufte. Det blev hun så, Vesta altså.
mvh. Elly og Vesta.
9. september 2010

Beklager, ville så gerne sende et par billeder med, men har lidt besvær med at finde softwaren til min mobil, derfor denne forsinkelse!

Karal som har fået navnet Bamse nyder sin nye familie og storebror.

De første par dage skulle Pax lige vænne sig til den lille krudttønde som følte sig hjemme efter en god nats søvn.

Køreturen havde forløbet næsten smertefrit. Han pev lidt de første par minutter da vi forlod jer og endnu en gang da vi fortsat efter en kort pause på halvvejen.
Hjemme hos far og mor insisterede mor på at han skulle møde deres, jeg syntes det var en dum idé men hun fik sin vilje. Lukkede først Mimi ind som medførte at Bamse i sin forskrækkelse tissede på mors pude (hehe hun var advaret). Det gik langt bedre med Frida som var lidt mere forsigtig (utroligt nok). Resten af turen sov Bamse, selv da vi var nået helt hjem ville Bamse ikke ud.

Men alt i alt går det rigtig godt, Pax og Bamse udgør en fin indendørs racerbane når de ikke driller hinanden med at stjæle hinandens tyggepinde o.lign. Indhegningen er næsten færdig, hundene har fået sig et par ekstra hundekurve og madskåle, ja selv "letvægts" hundesnore er der blevet investeret i.
Alle lyser op når de ser Bamse, selv Finn hvis han er sur kan ikke lade være med at smile når han ser den lille krudtugle.
Pax selv nyder at have fået sig en lillebror som han holder nøje opsyn med, dvs. at hvis han vil ud i snor er det kun for 10-15 minutter for så skal han ind og "passe på" Bamse. Ellers når det sker at Pax får nok, udnytter han sine muligheder for at hoppe op hvor bamse ikke kan nå. Det nærmeste han når af jalousi er når der kommer nogen og sætter sig ned, vil han meget gerne op og sidde på skødet! Lige meget hvem det er! Naboens tøser kommer også tit disse dage, som er meget gode til at hilse på BEGGE hunde når de kommer.

Forresten gik det rigtig godt hos lægen, selvom det var lidt svært at vriste hvalpen fri fra lægen

Tror det sku være det hele..

Knus fra os på Elmelund

Finn ved afhentningen af Karal, der nu hedder Bamse
18, august 2010
Hejsa.

Lige en lille hilsen fra Vesta.

Her er alt vel. Piberiet er næsten overstået, og Vesta er ved at acceptere de nye omgivelser.

I dag er jeg (Rebecca) på besøg med min papillion, Louis, på 5 mdr. Det er noget, begge hunde har stort udbytte af.

Venlig hilsen

Elly og Rebecca