Hjælp - Vi er flyttet hjemmefra
11. oktober 2010
Hej med jer.
 
Her går det bare så godt, vi nyder alle vores lille Mille.
 
Jeg er begyndt til ringtræning med hende, det er noget af en oplevelse, for lige så dygtig hun er herhjemme lige så meget har hun "glemt" det hele når vi står ud af bilen, på træningspladsen Men det kommer jo nok med tiden.
 De snakker om at de syntes vi skal tage med til juleskue i Thisted, så det overvejer jeg meget, det er jo nok en fin træning for os begge to.
 
 Hun er en festlig indslag i vores lille familie, ALTID super glad og i fuld gang, enten med Max`s hale ellers gnaver hun grundig i killingerne, der er så dumme at de går lige hen til hende igen og igen, istedet for at holde sig oppe hvor hun ikke kan nå dem.
 
Hermed lidt guf fra fotoalbummet.
 
Kærlig hilsen Lisbeth og Mille
13. september 2010
Hej Annelise
 
Hvordan går det hos jer ? Hvor mange hvalpe har I tilbage nu ?
Qato har det supergodt og hele hans nye familie ligger på maven for den lille herre.
Pia har været på besøg i hjemmet og havde Lady med, så der blev lige tonset rundt i fuld fart, faktisk
så meget, at da Pia ville have billeder af Qato alene, så måtte Lady op på en arm imens.
Mange hilsner fra
                              Karin
12. september 2010

Kære Annelise

Her går det rigtig godt, og ja vi nyder Mille i fulde drag, og hun er en rigtig spilopmager med masser af krudt i numsen, og Max er så sød til at lege med hende, de tumler rundt i hele huset, hvor de skiftes til at " angribe" hinanden. Når de så har fået nok ligger hun sig til at sove på hans hale, hvad hun får lov til det meste fa tiden, meeen det kan da også blive for meget med alt det tøsepjat, så hopper han i sofaen, hvor hun ikke kan komme op endnu, så har han lidt fred.
 
Vi har modtaget div. papirer fra jer og Dansk kennel klub, hvilket jeg også har meldt mig ind i. Så nu skal jeg bare til at finde ud af hvad jeg skal gøre, for at få hende avlsgodkendt, I har jo fortalt en del om det. men sådan rent praktisk.
 
Kærlig hilsen
 
Lisbeth

16. August 2010

Tøselund`s God-Given Garion

er hvad denne lille skønhed hedder på stamtavlen, men da vi tror på at hans navn måske vil tage LIDT for lang tid, til at bruge ved indkald, så vil han fremover hedde Cato. Cato har flere papirer med hjemmefra end de fleste hvalpe har, for på Tøselund`s hvalpe er der denne gang lavet DNA test og grunden til at der er lavet faderskabssag kan der læses mere om på Tøselund`s hjemmeside, samtidig kan man så lade sig friste til at købe en af de seks dejlige hanhvalpe der stadig er til salg. Vi er ovenud tilfredse med Cato, der fuldstændig uden problemer har taget den lange tur til Mors og som med høj haleføring har indtaget sit nye hjems bestand af både mennesker og dyr, hvad der vidner om at arbejdet med socialisering af hvalpene er absolut helt i top, ikke engang den første nat i et nyt hjem kom der det mindste piv fra ham.

Dette indlæg er "lånt" fra kennel Askim's hjemmeside

15. august 2010
Kære Annelise
 
Det går bare så godt, det lader til Mille vil falde ret hurtigt til.
 
På turen hjem var hun noget køresyg, og savlede helt vildt, så vi blev enige on at holde et lille hurtigt pitstop i Bredsten, hos min bror og hans familie, hun var ude og få lidt luft og fik tisset, så afsted igen, så var der ingenting på resten af turen hjem, hun sof faktisk det meste af vejen.
 
Da vi kom hjem blev vi hilst velkommen af hele familien, der stod med kaffe, det var nu rigtig dejligt. da vi skulle i sengputtede hun sig lige med det samme og sov lige til 06.30, hvor hun var ude at tisse, sov så videre til jeg selv stod op. Ingen klynk eller piv fra hende.
 
Jo der var forresten en ordentlig hyl i går... det så så sjovt ud. hun var ude på terassen sammen med os, og så kommer en af vores killenger og løber lige hen til hende og snuser til hende, hun bliver i hvet tilfælde bange og giver on ordentlig vræl :-) men allerede i dag her hun leget med dem, og lægger selv op til leg med Max.
 
Der var lige en gang i dag hvor vi åbenbart lige var gået udenfor uden hende, der kom et lille piv, og straks røg Max han og åbnede fluedøren og løb ind til hende, og kom med hende, det så så sødt ud (det har han nu gjort to gange). Så vi er sikker på det kommer til at gå rigtig godt, og vi nyder hvert minut. Tak for hende.
 
Kærlig hilsen
Lisbeth
15. august 2010
Kære Inge og Annelise.
Lige en lille hilsen fra Noma. Hun græd i 5 min. i bilen, så kiggede hun på mig og beluttede vist, at der ikke var noget, at gøre og så sov hun næsten hele vejen hjem. Jens og Nellie sad klar og ventede og da jeg åbnede lågen ind til Noma, begyndte Nellie bare, at logre med det samme og da Noma kunne se Nellie, blev hun lige så glad, så de var gode venner fra første sekund. Hun følger Nellie rundt over det hele og døren står åben ud til vores gård og der går hun også bare med ud. Hun spiser fint, hvad der bliver serveret og er bestemt ikke bange for kattene, hun knurrer bare af dem. I morges fik hun et par på låget af min gamle skovkat, hun finder sig nemlig ikke i noget. Der kiggede hun lige lidt og så gik hun lige så stille væk, så det var jo fint.
 
I aftes gik vi tur på stranden og det var som om hun altid havde gået i snor, hun trissede bare med og hoppede rundt i sandet, slæbte på tang og var helt nede i vandkanten og var bestemt ikke bange. Selvfølgelig hjælper det da, at hun kan se, hvad Nellie gør, men jeg synes alligevel det er fint.
Da vi skulle sove, havde jeg lidt en "kamp" hun ville ikke ligge i kurven, men på det bare trægulv. Jeg lagde hende nok op 20 gange og det var vældig sjovt, men ned igen. Så lagde jeg tæpper rundt på hele gulvet, men nej tak ! Hun peb ikke og var ikke spor ked af det, så til sidst tænkte jeg, nåh, det går vel også, der er jo ikke koldt eller noget, jeg synes jo bare, at hun skulle ligge og putte. Og i morges da jeg slog øjnene op, lå hun lige på ryggen ved siden af Nellie og snorksov - I KURVEN.......... så det var altså kun fordi, jeg ikke skulle bestemme, hvornår hun skulle gå derop.
 
I formiddag har vi også været ude og gå tur, så nu ligger hun her i skødet på mig og sover, der er sket så mange nye ting, så kan man vel nok trænge til en lur.
Mange hilsner fra Noma, Nellie og Karin.