Hjælp - vi er flyttet hjemmefra
Mandag den 8. marts 2010
Hej Annelise
 
Har vedhæftet lidt billeder af hundene, som Ragnhild nok har røbet, så har vi fået en tæve, som styrer de 2 drenge. Så her er gang i det lille hus her, men utrolig underholdende, selvom Sophus i starten synes vi skulle sende hende tilbage igen, men er med tiden blevet glad for hende, men han kiggede meget fornærmet på os i starten, så man kunne godt se hvad han tænkte.
De er begge blevet kasteret og har ikke så mange slåskampe mere, og det har hjulpet meget at Donna er kommet til, så nu er der helt ro på den front.
De er nu alle 3 meget glade for hinandens selskab og vi kunne slet ikke forestille os kun at have en hund, for den fornøjelse at se de har med hinanden er bare dejlig.
 
 
Med venlig hilsen
 
Allan Og Sophie
 
 
Donna
Torsdag den 25. februar 2010
Hej Inge og Annelise.
 
Rachel havde brug for et billede af "dyrlægen med sine to hunde" til dyrehospitalets hjemmeside så jeg har været på arbejde som fotograf 
 
Knus fra Bodil
1. februar 2008
Hej Lise og Inge!
 
Her er lige nogle billeder. Hun er ikke nem at tage billeder af - der er lidt for meget gang i hende.
 
Det går rigtig godt. Hun er dygtig, når vi træner kom og sit. Det kniber lidt med at få spist op, og vi arbejder på det med renligheden, men det går fremad. Hun er virkelig god til at holde sig. Hun bliver nærmest fornærmet, hvis jeg foreslår at hun skal ud og tisse mere end tre gange om dagen.
Hun er rigtig god til at gå tur. I går var vi i parken uden snor, og hun var vildt begejstret, når altså ikke lige der kom en stor hund forbi - så løb hun hylende væk og i en stor cirkel rundt til mig. Man møder pludselig en utroligt masse mennesker på gaden, når man har en lille nuttet hund i snoren!
 
Jeg tror ikke det varer længe, før vi kan undvære hvalpegården. Hun begynder at blive mere ligeglad når jeg går, og kan godt fortsætte med tyggebenet eller hvad hun nu har gang i. Marsvinene ignorerer hun fuldstændigt.
 
Vi skal begynde til hvalpemotivation her midt i februar. Det tror jeg, bliver godt for hende. Hun er temmelig usikker over for fremmede hunde. Mennesker til gengæld er meget spændende!
 
KH Rachel og Ay-La
4. januar 2008
Hej
 
Ville lige give lyd fra os her efter at jul og nytår er overstået. Hvalpene er dejlige og bliver rigtig store og frække. De er faldet godt til, der har ikke været det store, jeg tror det er fordi de har hinanden. Ingolf er helt klart ham der bestemmer, men er alligevel forbeholden over for nye ting. Sophus er meget godmodig og acceptere næsten alt vi byder ham, bortset lige for nytårsfyrværkeriet, det skulle der lige knurres af, og det var første gang vi har hørt ham knurre. De er også ved at lære at gå i snor, selvom vi ikke kommer så langt endnu, for der kan hurtigt komme et blad der bevæger sig i vejen. Har dog haft lige start vanskeligheder med at få Sophus til at gå, for hver gang han fik seletøjet på, satte han sig og blev siddende, men han har overgivet sig nu og følger langsomt med, når han kan se at Ingolf synes det er dejligt med nye steder at udforske.
Til sidst vedhæfter nogle billeder af dem, jeg synes jo de bliver så store så hurtigt.
 
Mange hilsner fra
Allan og Sophie