Hjælp - vi er flyttet hjemmefra.
21. september 2010
Tøselund Dga-Ba Zil-Can Kyi - 1 år i dag

Hej Annelise og Inge
 
Hermed nogle spritnye billeder af Zil-Can til Jer, så må I selv lige vælge ud, hvilke I synes skal på ”Vore Børn”. Jeg kan se, at det er længe siden, at I har opdateret D-kuldet, så det var måske på tide. Tihi…  ;o)  Han har jo fødselsdag i dag den ”lille mand” og sikke et dejligt vejr, det har været i dag. Det er slet ikke til at forstå, at Zil-Can allerede er 1 år gammel. Tiden suser bare af sted, og vi må bare følge med.
 
Af mig har Zil-Can fået en ny hundesnor fra Kenjan i læder m/karabinhagen i chrom, og jeg har fået penge fra min Mor, så jeg kan købe en fødselsdagsgave til ham fra hende, men jeg har ikke købt noget endnu. Det ender nok op med nogle godbidder, som hedder Chick’n Snacks. De er ret dyre, men er så også af bedste kvalitet og helt uden tilsætningsstoffer af nogen art. Dem kan jeg købe hos min hundemassør eller d.v.s. Jeff’s hundemassør. Zil-Can er helt vild med dem – det er Joey også. Jeff behøver man ikke spørge, for han spiser så godt som alt.
 
Alle mine hunde får fødselsdagsgaver fra min Mor, da jeg jo ingen børn har, og de får for samme beløb, som jeg og mine andre søskende, så man kan vist godt sige, at Jeff, Joey og Zil-Can er lidt priviligerede. :o)
 
Jeg kan se, at I har hænderne fulde, nu hvor I har 12 hjemmeboende hunde og 3 hvalpe til salg. Jeg håber, at I også får de 3 sidste hvalpe formidlet til gode hjem.
 
Slik fra fødselsdagsbarnet Zil-Can og de 2 andre
 
samt knus fra Solvej
23. februar 2010
UPS! Det vist et stykke tid siden, at jeg skrev, at jeg ville sende nye billeder snarest. Men nu blev det tid til det.
 
Jeg har set, at I har lavet en ny ”fane”, som hedder ”Vore børn”, så det var da vist på tide, at der kommer nye billeder.
 
Jeg har vedhæftet en del billeder, så nu håber jeg ikke, at jeg kommer til at overbelaste din computer. ;o)
 
Knus
 
Solvej
13. januar 2010
Hej med jer
Her får I lige en hilsen fra os og Pusle.
Det går godt, Pusle opdrager os alt hvad hun kan, jeg tror hun syntes at vi er lidt fatsvage, men det skal nok lykkes hende at gøre os til nogle så nogen lunde acceptable tibbe mennesker, jeg siger ikke tibbe ejere for jeg er ikke helt sikker på at det er os der ejer Pusle, når vi er færdig opdraget så kan det godt være at Pusle vil eje os, det håber vi.
Pusle syntes lige at I skal have et par nye billeder af hende så I kan se hvor smuk hun er.
Kærlig hilsen  fra
Pusle og hendes familie
17. december 2009
Lige et par enkelte billeder. Det er altså ikke nemt at samle dem. Jeff og Joey kan jeg få til at sætte eller lægge sig og blive på et sted, men Zil-Can er som en sæk lopper, hvis man troede, at nu bliver han liggende, ja så er han vupti på vej væk.
 
 
Med kærlig hilsen
 
Solvej